Livet ombord

Der venter dig en ny og spændende verden om bord. Kom med åbent sind og vær klar til at møde nye mennesker og få nye kammerater. Vær klar til at lære en masse nyt og se verden på den rigtige måde – på et stort sejlskib.

Dagligdagen om bord på Skoleskibet Georg Stage består både af undervisning, vagttjeneste og socialt samvær. I dagligdagen følges du med dit skifte (hold), som består af 20 elever I følges både til undervisning, på vagt og ofte også på landlov, når vi ligger i havn.

Som du vil få at se, er et ophold på Skoleskibet Georg Stage skemalagt i mindste detalje. Det er nødvendigt, når 75 mennesker skal lære, leve og opleve på et så lille område, som et sejlskib trods alt er.